Værd at vide
Det er en jungle at følge med i udviklingen, men her i dette afsnit vil vi forsøge, at gøre tingene lidt mere tydelige og hvad det er, som er vigtigt at fokusere på, når man skal vælge høreapparat.
De fleste mennesker kan normalt klare sig med en teknologi, som ikke er meget kostbar, men det handler også om psykologi – for hvem er man som menneske og hvad er vigtigt for netop dig.
Det er en god idé at overveje nøje, hvordan ens hverdag ser ud og måske endda lave en lille beskrivelse af hvordan hverdagen ser ud i “gennemsnit”.
Tænk gerne over, hvor mange skiftende lydmiljøer du er i til daglig. Det kunne for eksempel være
- Hjemme
- I haven
- Spiller golf
- Fiskeri
- Spiller petanque
- Café besøg
- Familiebesøg
Man skal huske, at et høreapparat egentlig blot er en forstærker, som øger lydstyrken i de områder, hvor man hører dårligt.
Det mest almindelige høretab vi ser i klinikken, er høretab i mellemtone og diskanttone-området. Disse høretab giver normalt problemer med, at forstå hvad der bliver sagt i større forsamlinger og man får problemer med, at lydstyrken på tv skal justeres op i forhold til sine familiemedlemmer.
I mange tilfælde tilstøder en ekstra udfording for hørelsen, og det er skelne problemer. Skelne problemer kan give store problemer med at høre, selvom man har høreapparat på og lyden er høj nok.
Skelne problemer kan forklares sådan, at selvom lyden er høj nok, kan man ikke forstå hvad der bliver sagt.
Det kan sidestilles med, at man som dansker gerne vil forstå en svensker, man taler med. Det går egentlig rimeligt godt og det meste forstås, men på trods af det, er der ord man slet ikke forstå. Her hjælper det ikke at “justere lyden op” eller bede svenskeren om at tale højere – man forstår ganske enkelt ikke sproget.
På samme måde kan skelneproblematikken forklares. Selvom man har fine høreapparater på, så hjælper det ikke godt nok, især når der er flere mennesker tilstede og talen bliver “rodet sammen”.
En væsentlig funktion spiller også meget ind i forhold til, at kunne høre godt i store forsamlinger og også i tomandssituationer – nemlig signal/støjforhold.
Signal/støj forhold bliver meget hurtigt en vigtig faktor, som hørelsen begynder at aftage.
Man kan forklare signal/støjforhold på den måde, at de færeste har problemer med at høre, når der er “fred og ro” i rummet.
Tilsættes, selv en ganske lille smule, støj i rummet hvor man taler sammen, bliver det markant sværere at forstå talen. Så dette er altså også en vigtig faktor i forståelsen af, hvordan hørelsen fungerer.
I jagten på bedre signal/støjforhold, er der de senere år kommet mere og mere fokus på udviklingen af tekniske hjælpemidler såsom TV-bokse, partnermikrofoner og teleslynger. Alt sammen systemer som gør oplevelsen med høreapparaterne bedre, fordi signal/støjforholdet bliver bedre.
Flere høreapparater tilbyder også løsninger med det såkaldte BLE system, som tillader mobiltelefoner, trådløst at kommunikere med høreapparaterne, så både telefon-samtalen og styringen af høreapparaterne, kan foretages ved hjælp af mobiltelefonen.
Sidst , men ikke mindst, spiller individuelle opfattelser af lyde også ind på hørelsen. Det er individuelt, hvad man opfatter som lyd, man gerne vil høre og det modsatte.
I moderne høreapparater gøres der store anstrengelser for, at få brugeren til at høre klart og tydeligt. Derfor er forstærkeren i et moderne høreapparat en computer, som laver beregninger med flere millioner instruktioner i sekundet, ligesom at høreapparaterne når at kommunikere med hinanden flere hundrede gange i sekundet, for at at optimere talen i forhold til støj.
Høreapparaterne fås i forskellige “opløsninger” i støjsystemerne – det kan sammenlignes lidt med “klarheden” i et godt kamera, hvor antallet af pixels spiller en rolle for kvaliteten, af det billede der kommer ud af kameraet.
I princippet kan man sige, at jo flere krav man har til sin hørelse, eller jo flere skiftende lydmiljøer man kommer i, jo højere “opløsning” har man brug for.
Selv høreapparater, som er relativt billige, er rigtigt fine høreapparater. Teknologien rykker sig hurtigt og konkurrencen er benhård i branchen og udfordringen er tit den, at man er nødt til at kunne det samme, som konkurrenten. Derfor er der fokus på udvikling af finere og finere høreapparater i jagten på kunder og dermed på indtjeningen hos producenten.
Det er derfor vigtigt, at man gør op med sig selv, om man vælger et sæt høreapparater, som står mål med den “lyd-hverdag” man har. Ikke mere og ikke mindre.
Til slut skal det nævnes, at næsten alle høretab skyldes forandringer/slid i høreorgan og nerver. Selve høreorganet og nerverne bliver ikke forbedret af høreapparaterne og man således, lidt populært, sige, at hørelsen ikke bliver bedre “end det svageste led”.